|
Brigitte Lahaie |
Brigitte Lahaie var fransk pornos største pornstar i 1976-80 og har siden haft en livlig mainstream-karriere i både film og skuespil. På trods af sit rigtige navn, Brigade Van Meerhaegue, er hun ikke hollænder, men opvokset i Tourcoing, Metz og Lyon. Brigitte Lahaie fik en beskyttet, velopdragen opvækst og reagerede med en oprørsk natur. Som 18-årig rejste Brigitte Lahaie til Paris for at blive fotomodel og fik via en avisannonce lynhurtigt sin første pornorolle, i Georges Fleurys Les plaisirs fous (1976). Brigitte opdagede, at hun nød filmholdets stirrende øjne og fortsatte i omkring 30 hardcore-film. Blandt hendes vigtigste film er: Claude Bernard-Auberts Les grandes jouisseuses (1977), hvor Lahaie er centrum for naboen Jean-Louis Vattiers sexfikserede drømme. Gérard Kikoïnes bittersøde dominans-fantasi Indécences 1930 (1977) med Lahaie som baronessen, der misbruges på det dejligste af sin stuepige og to gangstere. Francis Lerois Je suis à prendre (1977), hvor hun ægter en godsejer og gradvis lokkes ind i en ny verden af pikante pligter. Claude Bernard-Auberts Soumission (1978), som jeg desværre ikke har set. Og Claude Mulots herlige Les petites écolières (1980), hvor hun åbner en sexfikseret pigeskole med bl.a. Marilyn Jess blandt de lærenemme elever. Den smukke mademoiselle med store bryster, gyldent hår og elegante øjenbryn lavede kun porno i tre år men kom til at arbejde sammen med alle genrens topnavne. Hun var værdsat af instruktøren Jean-Marie Pallardy, som i Une femme spéciale (1979) satte sig selv på rollelisten for at komme i seng med hende! Den instruktør, der blev vigtigst for Brigitte Lahaie's karriere, var Jean Rollin, bedst kendt for sine vampyrfilm. Han instruerede Brigitte Lahaie i en af hendes første hardcore-film, Vibrations sensuelles (1976), og så nok potentiale til også at bruge hende i film uden for genren, fra Les raisins de la mort (1978) til Les deux orphelines vampires (1997). Brigitte fik yderligere blod på tanden af små roller i mainstream-produktioner som Henri Verneuils thriller I... comme Icare (1979) med Yves Montand, Jean-Jacques Beineix' Diva (1981), Gabril Axels tv-film Antoine et Julie (1981) og Alain Delons instruktørdebut, krimien Pour la peau d'un flic (1981) med Anna Parillaud. Brigitte Lahaie besluttede for alvor at gøre sig gældende som skuespiller, studerede drama og fik sit "seriøse" gennembrud med en hovedrolle i Jacques Saurels erotiske drama Joy et Joan (1985), efterfulgt af film som Jesús Francos gyser Faceless (1988). På teatret har Brigitte Lahaie haft hovedroller i bl.a. skuespillet Parfume de scandale (1990), og hun har også gjort sig som forfatter af både romaner og skuespil. Brigitte Lahaie understreger i interviews, at hun aldrig har fortrudt sit oprindelige karriere. Men trods en lille rolle som Henry Millers luder i Philip Kaufmans Henry & June (1990) med Uma Thurman og Kevin Spacey, har hun ikke for alvor undsluppet den sædvanlige b-film.
No comments:
Post a Comment