Pornografi

Pornografi er ikke længere noget, vi aktivt behøver at opsøge, men er blevet en del af det offentlige rum. Det skaber bekymring især i forhold til børn, der falder i søvn til TV-kanalernes levende billeder af porno. Samtidig er pornoens fremmarch et tegn på en generel krise i den vestlige kultur, hvor vi udlever den seksuelle lyst til hinanden med "distance-seksualitet" og selvtilfredsstillelse. Porno er ikke længere forbeholdt videobutikker, men har i stor stil vundet indpas på TV. På de fleste TV-kanaler sendes blød porno eller dokumentarpogrammer, som beskæftiger sig med pornografiske emner f.eks. sexskolen på TV3 med Joan Ørting. Og på betalingskanalerne såvel som på den ukodede, lokale TV-station Kanal København sendes der hardcore porno, hvor analsex og dobbelt penetration er normale ingredienser. De dage er altså talte, hvor porno var noget, man aktivt skulle opsøge. Nu er det en del af det samlede programudbud, man mere eller mindre tilfældigt zapper forbi. "Det offentlige rum er på alle mulige leder og kanter blevet infiltreret af køn og seksualitet - undertiden mere maskerede og symbolske end andre. På den måde er porno ikke noget isoleret fænomen, men en del af en samfundsudvikling, som alle mennesker er nødt til at relatere til og lære at håndtere," siger Christian Graugaard, der er læge på Bispebjerg Hospitals Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling og har skrevet en phd.-afhandling i sexologi. Christian Graugard mener, at pornografi udgør et paradoks: På den ene side er det udtryk for frisind og progressivitet, at vi kan se nøgenhed og elskende mennesker uden at dø af skam. På den anden side er pornografiens menneskesyn ofte både fordummende og destruktivt. Og netop det sidstnævnte er medvirkende til, at man - på trods af det store frisind, der hersker herhjemme, hvor vi var det første land i verden, som legaliserede billedpornoen - kan spore en stigende bekymring blandt fagfolk over de seneste års massive invasion af porno på TV. En bekymring, der til dels ligger i tråd med den debat om porno på TV, som i øjeblikket raser hos vores svenske naboer, hvor der især har været kritik af gangbang film, som kan ligne tvang eller decideret voldtægt. Og en bekymring, der i første omgang retter sig mod børn og unge. "Hvis man er 15 år gammel og står midt i sin seksuelle dannelsesproces, så låner man uhæmmet af alt, hvad man nu kan finde. Og hvis ens vigtigste kilde er porno, så opstår der en form for skisma mellem den erfaring, man gør i sit eget liv, og den iscenesatte seksualitet, man ser i pornografien, og som man måske kommer til at forfølge én som en form for umuligt ideal," forklarer Christian Graugaard. Han tror ikke på, at man skal afholde børn og unge fra porno, men han mener, at ukommenteret, ukritisk og ikke mindst uinviteret pornografi kan være problematisk, når man er midt i puberteten. Derfor synes han også, det er et problem, at der eksempelvis sendes hård porno på en ukodet lokal TV-station. Det samme gør Vibeke Manniche, der er læge for børn og unge i Frederikssund Kommune. Hun var i december sidste år fremme i medierne med en advarende pegefinger. Vibeke Manniche var nemlig i forbindelse med de obligatoriske udskolingsundersøgelser, hvor hun taler med alle 9. klasse-elever i kommunen, blevet opmærksom på, at mange af de unge mennesker kom sent i seng, blandt andet fordi de lå og så TV, herunder porno, på deres værelse. "Jeg mener ikke, det er sundt for de unge, der skal til at finde deres egen seksualitet og den mystik, som er i det, at de får det hele serveret så råt i så store doser. Her får de opskriften lige på og hårdt og kan bagefter gå ud og eftergøre det," siger Vibeke Manniche. Hun bryder sig ikke om de kønsroller, pornografien viser, og mener, de kan være med til at forkvakle børns seksualitet. "Som kvinde synes jeg ikke, det er helt uvæsentligt, hvad det er for nogle rollemodeller, vi giver, både til vores drenge, men i høj grad også til pigerne. Dér synes jeg, at pornoen kan være ret forkvaklet, både i forhold til, hvad sex er, men også hvordan ikke mindst kvinder bliver fremstillet. Kvinden er som oftest den vældig lystne og tilgængelige - der er ikke meget andet, hun tænker på, end at tilfredsstille manden og hans lyster," mener Vibeke Manniche. Men det er ikke bare i forhold til børn og unge, at kritikken af porno rejses. Ifølge psykolog Dorte Marie Søndergaard fremstiller pornografien meget stereotype subjektpositioner, som bliver gentaget. Hun mener, at både mænd og kvinder har et meget større repertoire at handle indenfor end det, som bliver udstillet i f. eks. pornofilm. "Det bliver nogle uværdige positioner for både mænd og kvinder at skulle identificere sig med. For kvinder betyder det noget specielt at blive afbildet som passive og i større eller mindre grad som ofre for vold. Men for mænd er det også umådelig uværdigt at blive udstillet som afstumpede og halvaggressive driftsdyr," hævder hun. Kunsthistorikeren Rune Gade, der har skrevet en phd afhandling om pornografi, er enig i, at pornofilm giver et forvrænget billede af både mænd og kvinders seksualitet. Han understreger, at der ikke er lavet nogen undersøgelser af, om porno på længere sigt har skadelige virkninger, men der er god grund til at diskutere, om børn i 12-14 års alderen skal se det. "Når det gælder voksne, tror jeg, det er meget individuelt, om man har lyst til at se den slags, eller om man kan tolerere, at ens partner gør det. Men det er et spørgsmål, den enkelte voksne person må afgøre med sig selv, og jeg tror ikke, at porno er skadeligt i den forstand, man kan forestille sig, at det er på unge mennesker, fordi voksne er anderledes modne omkring deres seksualitet," fortsætter han. Rune Gade bekræfter, at der er kommet mere porno i TV og i det offentlige rum i det hele taget. I reklamer leges der f. eks. med visuelle stereotyper, vi kender fra pornografien. Han påpeger dog, at det meste af den porno, som vises på ukodede kanaler, er af den bløde slags, hvor man ikke samleje. Samtidig mener han ikke, at docusoaps som f. eks. "Stripperkongens Piger" skal betragtes som egentlig porno. "De lægger sig måske antydningsvist op af den bløde porno, men går aldrig over stregen," siger Rune Gade. Ole Ege, der er kunstnerisk leder af Museum Erotica i København og i sin tid selv har produceret pornofilm, tror at udviklingen vil fortsætte, og at der fremover vil komme endnu mere porno i TV. "Da man først i slutningen af tresserne havde sluppet bæstet løs, var der ingen vej tilbage. Der er en masse business i porno og meget stor interesse for det. Porno er ikke længere forbeholdt the dirty old men, men bliver nu også brugt af par, som supplement, og jeg tror, at porno i dag er afmystificeret," mener Ole Ege. Han fortæller, at da pornoen blev frigivet, betød det en nedgang i seksualforbrydelser. På den anden side kan han godt være betænkelig ved især den hårde pornos indvirkning på unge mennesker og vil ikke afvise, at det kan have være en medvirkende faktor ved f. eks. den nylige massevoldtægt af en 14-årig i Århus. "Unge mennesker, der ikke har nogen stor erfaring med livet og med damer, kan måske få den opfattelse, at pigerne går ind for de ting, som vises i pornofilmene - men sådan er det jo ikke,« siger Ole Ege, der synes, at skolerne i seksualundervisningen passende kunne diskutere porno med eleverne. Han tror ikke på censur eller forbud - børn og unge skal nok opsøge det alligevel, og når det gælder voksne, er Ole Ege overbevist om, at de er så modne med hensyn til deres seksualitet og lyster, at de sagtens kan sige fra. "Man kan jo zappe forbi pornokanalerne. Man behøver jo ikke se Kanal København eller Playboy TV. Det står enhver frit for, man kan bare se Discovery eller CNN, hvis man ikke vil have porno," mener han. Alligevel er det vigtigt at diskutere holdninger til pornoen, synes kunsthistoriker Rune Gade. Fordi den i forskellig form har vundet så stort indpas på TV, at det ikke længere er noget, man helt kan undgå at blive konfronteret med. Og fordi pornografien i sine forskellige afskygninger er ekstrem kommerciel. "Det afspejler, at sex er noget, man kan handle med. Men jeg mener ikke, at sex skal gøres til en handelsvare i éns privatliv," siger Rune Gade, der indrømmer, at han er blevet mere bekymret med årene: "For 5 år siden ville jeg nok ret uforbeholdent have sagt, at det er positivt at leve i et samfund, som har et høj grad af frisind og er i stand til at tale relativt åbent om seksualitet. Det mener jeg stadig, men spørgsmålet er, om man kan se pornografien som et symptom på frisind, eller om den mere er et symptom på, at der finder en eller anden form for forvrængning af seksualiteten sted,« siger han. Og der er måske noget om snakken, for det største seksologiske problem i den vestlige verden er, at folk mister den seksuelle lyst til hinanden. Lysten som sådan forsvinder ikke, for undersøgelser viser også, at folk onanerer mere end nogensinde før, og at forbruget af "distanceseksualite" er stigende. "Seksualiteten er ganske enkelt flyttet fra det nære, intime rum ud i pornografien," siger Bo Møhl, der er ledende psykolog på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling. Det hænger sammen med, at der siden 1960erne er sket en "seksualisering" af vor kultur. Det er ikke længere unormalt at have seksuelle lyster, tværtimod er det nærmest et must, hvis man skal betegnes sund og rask. Det afspejler sig også i, at f. eks. homoseksualitet, sadomasochisme og transvestisme ikke længere er psykiatriske diagnoser. Samtidig er folk blevet mere narcissistiske og mindre egnede til at indgå nære og gensidigt forpligtende forhold til andre mennesker. Man iscenesætter sig og har brug for hinandens beundrende blikke for at føle sig intakt - og her spiller seksualiteten en vigtig rolle. »Man kan sige, at der er mange fine ting ved seksualiseringen, men jeg ser i bund og grund denne udvikling som et krisetegn. Der er et eller andet galt i vores kultur omkring medmenneskelighed - vi tager os simpelthen for lidt af kvaliteten af de kontakter, vi har i forhold til hinanden,« mener Bo Møhl. Han tror ikke på, at der er nogen vej tilbage - det er altså ikke længere muligt at få "revitaliseret" den intime seksualitet. Helt så kategorisk ser læge Christian Graugaard fra Bispebjerg Hospital ikke på det. Han mener sagtens, at der kan komme en reaktion mod pornoen i det offentlige rum, måske ligefrem et folkeligt krav om en form for regulering inden for pornografien. "På den ene side har vi en fuldstændig seksuel frisættelse med fetich-fester i KB-hallen, "Det Sorte Selskab" og partnerbytte. På den anden side ser vi en puritansk modbevægelse af unge, der opfører sig mere monogamt og romantisk. Derfor tror jeg med tiden, man vil se en reaktion mod enhver form for utidssvarende og unuanceret pornografi," siger Ghristian Graugaard