Dolly Buster

Dolly Buster

Man må ikke være fordomsfuld, når man rejser i Tyskland. Så ender man med at se nazister overalt.

Men nogen gange er det svært at lade være. Sådan havde jeg det, da jeg i november 2000 mødte Dolly Buster og hendes mand, Dino Baumberger, der på klassisk porno-facon også fungerer som hendes instruktør og manager.

Jeg bad om et interview med Dolly Buster , som var aktuel med den såkaldte "Millennium-stilling" også kaldet "triangel": Tre pikke mellem benene på een gang!

Men så snart parret hørte, det var til et website, sagde de nej, umuligt!

Her er den efterfølgende samtale, jeg havde med mister Buster:

- Du kan ikke interviewe min kone. Internet-rettighederne til Dolly Buster er solgt!

- Hvordan solgt? Til Hvem?

- Til mig. Bye-bye!

- Øh, jeg er ikke helt med. Hvis du mener, at du ejer hendes hjemmeside, så fint nok. Men så må du da være ekstra interesseret i, at der findes steder rundt om på nettet, hvor man kan læse lidt om Dolly Buster og blive linket til jeres site?

- Nej, alle rettighederne er solgt. Bye-bye!

- Hvilke rettigheder? Det er altså nonsens. Enhver kan skrive om Dolly Buster på nettet.

- Nej, du må ikke skrive om hende. Rettighederne er solgt. Bye-bye!

Ovenstående lyder som en comedy-sketch, men manden syntes virkelig at tro på sine egne ord: At man kan erhverve en rettighed ved at sælge den til sig selv, og dermed sætte eksempelvis ytringsfriheden ud af funktion.

Faktisk er det i nogen grad sådan, den tyske pornobranche fungerer. Nogle få købmænd - Dino Baumberger er en af dem - ejer alle pornobutikkerne. Nye butikker bliver øjeblikkeligt købt, så priserne kan holdes kunstigt oppe. Og i Tyskland må pornofilm kun sælges i pornobutikker, så systemet virker faktisk.

I sit stille sind har mister Buster muligvis tilføjet: "I dag - Internettet. I morgen - die Welt!" Men hov, nu blev jeg fordomsfuld igen.